Fire & Ice ansigtsbehandling / "The Red Carpet Treatment" - IS Clinical

Før behandlingen:

Hvis du bruger stærke cremer med A-vitamin, så hold gerne en pause 14 dage forinden din behandling.
Kom som du er. Behandleren sørger for at putte dig på briksen og byde dig varmt velkommen.

Hvis du er gravid, og ikke tidligere har fået frugtsyrebehandling så anbefaler vi, at du venter til efter din graviditet. Er du gravid, men har fået lavet Fire & Ice eller anden frugtsyrebehandling før, så kan du fint forsætte med at få dem.

Hvad er Fire & Ice behandling?

”The Red Carpet Treatment”, bedre kendt som ”Fire & Ice-behandlingen”, har fået sit navn fra Hollywood, hvor behandlingen bruges inden turen på den røde løber. Fire & Ice-behandlingen er kendt for at give huden en lækker glød og ensartethed, som egner sig godt til begivenheder, hvor man vil vise sig selv fra sin bedste side.

Fire & Ice behandlingen er en intensiv, klinisk ansigtsbehandling, som er designet til at genopfriske hudens overflade sikkert & hurtigt samt tilføre givtige, nærende ingredienser der penetrerer gennem hudens overflade. 

Behandlingen reducerer fine linjer, rynker & pigmenttegn. Hudens overflade vil blive mere jævn & ensartet og cellefornyelsen fremmes. 

Opnå følgende: 

  • Forbedring af uren hud/akne
  • Reducering af fine linjer og rynker
  • Opnå en mere ensartet og glat overflade af huden
  • Genopbygning og styrkelse af træt og medtaget hud
  • Hyperpigmentering og solskadet hud
  • Reducering og minimering af åbne porer
  • At fremme cellefornyelsen

 
Pris  kr. 795,-
Bestil tid
Selve behandlingen: 

Fire & Ice-behandlingen består af fire trin. Den påbegyndes med afrensning af huden, hvorefter den første maske, INTENSIVE RESURFACING MASQUE, påføres. Denne maske er ”Fire” delen af behandlingen – her eksfolieres huden med sukkerrør-ekstrakt, citronsyre, æbleekstrakt, retinol (vitamin A), niacinamid (vitamin B3), kanelbarkekstrakt og potente antioxidanter. Masken sidder i ca. 5-10 minutter, hvor du vil mærke maskens aktive ingredienser arbejde. Efter Fire-masken er renset af påføres ”Ice”-masken, REJUVENATING MASQUE, der er en lindrende, fugtgivende og antioxidantrig maske indeholdende sodium hyaluronat, aloe-vera, grøn te-ekstrakt, lakridsrodsekstrakt, vindruekerneekstrakt og rosmarinekstrakt. Denne maske virker kølende og afslappende for huden. Fire & Ice-ansigtsbehandlingen er ikke kun en effektiv og luksuriøs ansigtsbehandling – den er ligeledes en sanseoplevelse, som fremkalder dufte af bl.a. varm kanel og frisk, kølende pebermynte.

Behandlingen indeholder endvidere dybderens i det nødvendige omfang samt afsluttende massage.

Efter behandlingen:

Overfladen af huden vil efter behandlingen føles blød & glat. Det er dog helt normalt og forventeligt, at du kan opleve en let rødme i huden. Denne aftager i løbet af få timer. Vi anbefaler, at du ikke bruger makeup eller cremer resten af dagen efter din behandling.

Vi anbefaler, at du anvender en solcreme med en høj solfaktor i 2-3 uger efter din behandling. Derudover skal du forsat holde pause med brugen af stærk A-vitamin. 

Du kan få foretaget behandlingerne enestående eller vælge et kur-forløb på 3 behandlinger med 14-dages mellemrum. Du vil se & mærke forskel efter blot en enkelt behandling. 

KONTAKT

Nomakeup.dk

Hovedgaden 27A

3460 Birkerød


Telefon: 81447500

E-mail: info@nomakeup.dk


CVR-nr: 32094902


INDHOLD

ÅBNINGSTIDER

Mandag   10.00 - 18.00

Tirsdag     08.30 - 20.00

Onsdag    07.00 - 20.00

Torsdag   08.30 - 19.00

Fredag     07.00 - 17.00

*Lørdag    10.00 - 16.00


* Lige uger


Ovenstående er vejledende åbningstider efter aftale.






Copyright © 2020 NoMakeup

Design og udvikling Acaao